Teamcoaching

I mit arbejde som teamcoach faciliterer jeg en unik proces, hvor teammedlemmernes individualitet forenes til et styrket og samlende fællesskab. Jeg tilbyder forskellige teamcoachingforløb, som alle tilpasses det enkelte team og de aktuelle behov.

Igennem et helt særligt tilrettelagt forløb, styrkes teamets fundament og sammen skabes øget trivsel, større arbejdsglæde og bedre resultater.

Fundament, fællesskab og fremdrift

Dette teamcoachingforløb er er længere forløb, som strækker sig over 4-6 uger.

Vi starter med at klarlægge de værdier der er allervigtigst for lige præcis dette team. Jeg faciliterer processen ved at guide samtalen og stiller uddybende spørgsmål, således at nuancer og reflektioner uddybes mellem teamets medlemmer, og hvor det enkelte teammedlem bliver skarpere på, hvad der er betydningsfuldt for dem i et samarbejde.
Vi skaber et sæt teamregler som sikrer at de allervigtigste værdier for teamet efterleves, og vi laver klare aftaler så alle i teamet føler sig både inspirerede og ansvarlige for teamets trivsel. Processen styrker styrker teamet og binder teammedlemmerne sammen i en fælles retning.
I dette forløb arbejder vi også i dybden med hvordan kommunikation kan bringe os tættere sammen som mennesker, styrke vores relationer og skabe et stærkt ligeværdigt fællesskab.
Til sidst i forløbet arbejder vi med konkrete mål. Vi åbner op for hvilke mål teamet drømmer om – mål som er rettet mod teamet selv og som er indenfor teamets egen kontrol, og vi arbejder med hvordan der kan skabes en struktur for målsætninger, som skaber fokuseret handling og får mål til at lykkes.

TeamReset – Fra friktion til flow

Dette miniforløb består af to sessioner – en to-timers intensiv session og en kortere opfølgende og opsamlende session.

I ‘Fra friktion til flow’ er fokus på at få skabt en fælles værdiforståelse for teamet, og få løst op for eventuel fastlåst kommunikation og samarbejde. Der arbejdes intensivt med kommunikation og fælles værdier, og teamet opnår en klarhed og fælles forståelse for hvordan de styrker tilliden og opnår størst mulig trivsel for alle i teamet.

Mægling mellem to parter – Fra konflikt til klarhed

En kort, intensiv og struktureret proces, som egner sig særligt til situationer, hvor samarbejdet er gået i hårdknude, og der er behov for en målrettet indsats, som skaber klarhed, retning og nye fælles skridt.

‘Fra konflikt til klarhed’ er en session for to parter der har brug for at genoprette tillid og kommunikation og finde en fælles vej videre. Den svære samtale faciliteres, så begge perspektiver bliver hørt, og uenigheder afklares med fokus på at skabe en ny fælles forståelse og konkrete aftaler.

Målet er ikke blot at løse en aktuel konflikt, men at styrke grundlaget for et mere bæredygtigt samarbejde fremadrettet.

Kontakt mig for et tilbud på et teamcoachingforløb, eller hvis du er interesseret i at høre mere.